Hvad er zirkoner?
Blog

Hvad er zirkoner?

Sep 17, 2021

Zirkonia, zirkon, zirkoner, zirkonium eller måske glaskrystaller? Elsker du også smykker, har du højest sandsynlig hørt et af disse synonymer for den meget populære smykkesten.

Zirkoner er i al sin enkelthed blot en smykkesten, som oftest også går under navnet glaskrystaller. Zirkoner er naturlige ædelsten - ikke at forveksle med cubic zirkonia (CZ), der er kunstigt fremstillide zirkoner - som bruges som dekoration i mange smykker nu til dags. Zirkoner er et billigt alternativ til diamanter, da de ligner utroligt godt, men koster langt mindre, end diamanter gør.

Fordele ved at vælge smykker med zirkoner:

  • Hård og solid smykkesten
  • God kvalitet = lang holdbarhed
  • Reflekterer i lyset, hvilket giver den glimtende effekt
  • Billigt alternativ til diamanter og brillanter

Det er altså langt fra et dårligt tegn, hvis et smykke er dekoreret med zirkoner. Selvom de klare glaskrystaller ikke er af helt samme kvalitet som diamanter, er de stadig solide, og har en lang holdbarhed. Zirkoner er meget velegnede til smykker, og det er også derfor, at store, anerkendte smykkebrands som Julie Sandlau og Andcopenhagen begge bruger zirkoner til at dekorere deres smykker. Dette gør, at deres smykker kan holdes i en langt mere overskuelig prisklasse, end hvis de skulle dekoreres med ægte og klare diamanter. Eftersom zirkonia sten er markant billigere at anvende i smykkeproduktion, kan du oftests også finde smykker, der er dekoreret med mange zirkoner, fremfor ægte diamantsmykker som ofte kunder besidder et fåtal diamanter.

Der bruges zirkoner i alle de forskellige smykkekategorier. Du kan både finde ringe, halskæder, øreringe, ørestikker og armbånd, som er dekoreret med glaskrystaller. Er du på udkig efter et smykke, der er dekoreret med zirkoner, er det uden tvivl fingerringe, du skal gå efter.

Historien om zirkoner

I det 6. århundrede blev zirkoner rigtig populære, eftersom Italien startede med at anvende dem til at dekorere smykker. I gamle dage var zirkoner, hvad diamanter er i dag. Zirkoner var på daværende tidspunkt et symbol for ære, rigdom og klogskab. Det siges, at ordet ‘zirkoner’ har oprindelse fra det arabiske ord ‘zar’, som betyder guld. Zirkoner har samme funklende glans som diamanter. Det er derfor blevet en meget populær erstatning for diamanter i smykkeverden.

Hvor kan man finde zirkoner?

Zirkoner udvindes i mange afkroger af verden. De findes bl.a. i lande som Thailand, Cambodja, Brasilien, Myanmar, Nigeria, Rusland, Australien, Sri Lanka, Indien, Vietnam, Tanzania og Frankrig. Der er faktisk også fundet en stor rød krystal på 2 cm i vores naboland, Norge. I dag foregår udvindelsen af zirkonia sten hovedsageligt i Cambodja – der er dog stadig en lille del af zirkonerne, som mineres i Thailand.

Kvalitet og farver

Kvaliteten af zirkoner er relativt høj i forhold til prisen er ganske overskuelig. Dog kan den – ligesom alle andre krystaller – godt tage skade, hvis den presses for hårdt eller udsættes for enten stød eller slag.

Zirkoner er det, som hedder silikatmineraler, hvilket betyder, at det er stendannede mineraler, som indeholder forskellige forhold mellem silicium og ilt. Zirkoner kommer i flere forskellige farvenuancer – herunder grøn, rødlig, rødbrun, gul, blå og hvid. Den helt klassiske og mest velkendte er dog den neutrale klare, hvide nuance. Ved at opvarme en brun zirkon til 800 – 1000 grader, kan man faktisk ændre den utiltalende brune farve til hvid eller blå/turkis.

Den videnskabelige forklaring på fremstillingen af cubic zirkonia

CZ cubic zirkonia kaldes også syntetiske diamanter, da de kan fremstilles i et laboratorie. Glaskrystallerne fremstilles af zirkoniumdioxid. Mineralet zirkonium er et langtidsholdbart sølvskinnende, hvidt metal. Endvidere er zirkonium resistent over for luft og syrer, hvilket kvalificerer materialet, og gør det ideelt til smykker.

Specifikationer

Kemisk formel: Zr SiO4

Farver: Gul, blå, rød, grøn og klar (gennemsigtig)

Massefylde: 4,60 – 4,73 g/cm3

Hårdhed: 7,5

Brydningsindeks: 1,81 – 2,02

Krystalstruktur: Tetragonal

Fødselssten

Zirkoner er fødselssten for december måned. Er du født i december, er det altså et must at eje et smykke, som er dekoreret med zirkoner. 😉

Andre læste også