Andcopenhagen

Andcopenhagen er et nyt dansk smykkebrand, som siden 2017 har designet kvalitetssmykker til kvinder, hvor energi og innovation, er den primære inspirationskilde. &Copenhagen har dedikeret sit fokus til det enkelte, ægte, rå og skandinaviske look i alle deres smykkedesigns.

Sorter efter
  • Udvalgte
  • Mest populære
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Nyheder

Shop smykker fra Andcopenhagen online hos Virona

Andcopenhagen er et nyere dansk smykkebrand, som siden 2017 har lavet kvalitetssmykker til kvinder. Smykkefirmaet blev etableret af Julie Vibe Eilersen i København, og har de seneste år fundet sin plads i mange smykkeelskeres hjerte. Før Julie tog springet om at udleve sin drøm som smykkedesigner, har hun ikke siddet stille. Hun har tidligere arbejdet i modebranchen som blandt andet journalist på modemagasinet Costume, produceret reklamefilm, været medstifter af Downtown.dk og for intet mindre end også at have været privatsekretær for Grevinde Alexandra.

Julie har prøvet lidt af hvert, men er i dag all-in på sit smykkemærke &Copenhagen. I foråret 2020 besluttede Julie sig for at udvide ejerkredsen af Andcopenhagen, og kunne hermed byde velkommen til Britt Siesbye som partner i det på daværende tidspunkt 3 år gamle smykkefirma. Britt Siesbye har tidligere arbejdet med marketing hos bl.a. Carlsberg og endvidere været ansat i Kongehuset. Britt og Julie har begge en gennemtrængende forkærlighed for smykker, og elsker alt fra designprocessen til branding af deres smykkekollektioner.

Udover Britt og Julie, består Andcopenhagen i dag af et lille unikt team, der holder til på Østerbro, der hver dag arbejder på at designe kvalitetssmykker, som kvinder kan komme til at elske og nyde gennem flere år.

Prisvenlige smykker, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten

Andcopenhagens guld- og sølvsmykker er begge lavet i 925 sterlingsølv. Guldsmykkerne er efterfølgende blevet forgyldt med 18 karat guld. Ligesom så mange andre smykkemærker, anvender Andcopenhagen ikke massiv guld i deres guldsmykker. Det er enormt dyrt i materialer, og ville mangedoble prisen for smykkerne.

Derfor har &Copenhagen valgt blot at belægge sølvsmykker i 925 sterlingsølv med 18 karat guld for at give dem det guld-look, vi alle elsker, og gøre dem ekstra slidstærke. Jo højere karat smykkerne er belagt med, desto mere slidstærke og holdbare er de.

Andcopenhagen har prissat deres smykker, så alle kan være med. De går efter det minimalistiske, enkle, skandinaviske design, uden det skal være urimeligt dyrt. Derudover har de også et stort fokus på at deres smykker skal kunne mixes og matches på kryds og tværs - også med andre smykkebrands.

Ifølge Andcopenhagen er deres DNA; “enkelt, ægte, råt og skandinavisk”.